Gud bevare Danmark... Selveste Dronning Margrethe II er en af skaberne af denne uges film. Dårligdommerne har nemlig kastet sig over intet ringere end "De Vilde Svaner". Desuden har vi set os nødsaget til at invitere Jakob Stegelmann tilbage, som måske kan holde os fra at blive anklaget for majestætsfornærmelser. Nå, men Dronningen har altså klippe-klistret, et effektfirma har brugt to-tre dage på nogle CGI svaner og den kære Thure Lindhardt har forhåbentlig fyret sin agent.
God fornøjelse.
Det er et helt nyt år, og Dårligdommerne er stærkt tilbage med en overraskelse af en film. En overraskelse, fordi den rent faktisk viste sig at være ret god på mange punkter. “Lev Stærkt” blev desværre markedsført som værende en dansk version af film som “The Fast & The Furious” og “Need for Speed”, men ak nej, det er endnu et halvkedeligt socialrealistisk drama, som i sig selv fungere meget fint, men biografgængere der regnede med over-the-top action, fik altså en sur røv at trutte i. Lyt med når Jacob snakker om hvor dreamy Jakob Oftebro er, og når Troels og Christopher har svært ved at beskrive hvor forfærdelig Joakim Ingversen er. Peace out…