Dårligdommerne har været i studiet for første gang i, hvad der føles som flere år. Filmen hedder EncOunters, og er i found footage genren, som er forfriskende når man tænker på alt det avl og bavl vi normalt skal trække os igennem. Så sidder du nok og tænker "hvad er det jeg læser? Har Dårligdommerne valgt en god film at snakke om?". Nej nej... Nej... Nej nej nej nej nej... Nej. Den er mange ting, men god er ikke en af dem. Den er lang... Ret irriterende oooooooog laaaaaaaaang. Well, lyt lige med når vi hjælper resten af crewet med at råbe "HOLD NU KÆFT FJORD".
God fornøjelse.
OBS: DETTE LIVEAFSNIT AF DÅRLIGDOMMERNE BLEV OPTAGET I ODENSE PÅ TEATER95B, OG DET VAR SKIDESJOVT AT LAVE. DESVÆRRE ER LYDEN HELT AD HELVEDE TIL - FAKTISK SÅ DÅRLIG AT VI OVERVEJEDE AT DROPPE DET. ET AFSNIT MED DENNE LYDKVALITET ER IKKE PENGE VÆRD, SÅ JER DER DONERER BLIVER SELVFØLGELIG IKKE TRUKKET FOR DENNE OMGANG SJASK. MEN HER KOMMER DET ALTSÅ ALLIGEVEL, DET ER DOG PÅ EGET ANSVAR HVIS I VÆLGER AT LYTTE MED. ØV!
Susanne Bier har vundet en Emmy, en Oscar og en Golden Globe, men før vi alle sammen kaster os i støvet skal vi jo lige huske at hun også er startet et sted. Det sted var bl.a. Sekten. En film med Sofie Gråbøl, Ellen Hillingsø og Ulrich Thomsen som bestemt ikke viser hvad Bier senere var i stand til at lave. Men der er bryster, lidt bush og masser af transportscener til at holde os underholdt, så det går lige. :-)
Vi beklager lydkvaliteten, som bare cementerer at vi simpelthen har brug for vores eget live udstyr.
Det her er ikke Dårligdommerne, men derimod Hakkedrengene. Et podcast hvor vi tager nogle af vores yndlings actionstjerner og snakker om deres bedste og værste film. Arnold, Sylvester, Steven, Jean, Chuck og alle de andre var smoking hot i 80'erne, og sådanne film bliver bare ikke lavet mere - og så kan vi sgu ligeså godt se dem igen. Det her er Arnold Schwarzeneggers første hovedrolle, i en film hvor Hercules egentlig bare får hvad han gerne vil have. God fornøjelse.